Rusformandskab 2015

Så kan vi endelig byde velkommen til næste års rusformandskab, som består af Nicola Kirchhübel, René Theilmann og Kasper Riis, som vi glæder os til at samarbejde med i løbet af det næste år. 

Efter Emil Schneider valgte at trække sig af personlige årsager, har Nicola, Rene og Kasper snakket sammen og valgt at stille op sammen til rusformandskabet. Det har ansættelsesudvalget taget stilling til og har valgt at tilbyde dem stillingen, som de idag har sagt ja til. 

Vi glæder os til at Nicola, Rene og Kasper står i spidsen for rusvejledningen 2015, og vi er sikre på, at det stærke tremandshold kommer til udvikle rusvejledningen og gøre den bedre sammen med deres lakajhold og alle, som bliver rusvejledere i 2015. 

Rusformandskabet vil snarest påbegynde lakajrekrutteringen, som også bliver slået op på Studenterrådets hjemmeside. Det bliver muligt at melde sig som rusvejleder i forårssemestret 2015. 

Vi ønsker det nye rusformandskab tillykke og vi glæder os til det fremtidige samarbejde. 

Med venlig hilsen Ansættelsesudvalget bestående af Drude Rohde (Studenterrådet), Anna Vaarst (Studenterrådet), Signe Kaptain (lakaj 2014), Mette Knudsen (rusvejleder 2014) og Alexander Fehrn-Christensen (rusvejleder 2014)